Efterårsophold midt i den smukkeste natur
Tilbuddet gælder fra 1. oktober til 18. december 2024. Ankomst er mulig alle dage, dog er overnatning søndag med middag ikke mulig.
Først til mølle med forbehold for alt udsolgt.
Et besøg hos Hotel Skanderborghus byder på en gennemført ferieoplevelse med overnatning, gastronomi og natur. Forkæl jer selv med et afbræk fra dagligdagen med vores populære efterårsophold til en skarp pris.
Nyd 2 overnatninger, morgenmadsbuffet, sen frokost og 2-retters aftenmenu
Vores værdsætte gæster – hvoraf mange vælger at besøge os igen og igen – fremhæver forplejningen og naturen, som omkranser hotellet med direkte adgang til Skanderborg Sø, parken med springvandet og Dyrehaven med bøgetræer.
Vi indkvarterer jer på et af vores rolige standardværelser med tv, wi-fi og eget bad.
Hotellets dygtige kokke glæder sig til at forkæle jer – morgen, middag og aften: Begge aftener serverer vi en lækker 2-retters middag efter kokkens valg og sæsonens bedste råvarer. Morgenbuffeten med bl.a. æg, bacon, ost, slagterpålæg, frugt, juice og kaffe står klar hver morgen, så I får den bedste start på dagen. Mellem kl. 14 – 16 serverer vi en dejlig sen frokost for vores gæster, som består af 3 slags sild og lun leverpostej serveret med friskbagt brød.
Der er desuden mulighed for at nyde gratis kaffe og te under jeres ophold i vores hyggelige lounge.
Afslapning og seværdigheder i Søhøjlandet
Et ophold på Hotel Skanderborghus inspirerer til aktive oplevelser – uanset tidspunkt på året.
Skanderborgs hyggelige strøg med en række shopping- og kulturtilbud ligger blot 10-15 minutters gåtur væk. Vi anbefaler en gåtur hen til Kulturhuset med det nye, imponerende Bybadet.
Til Aarhus er der kun et kvarters kørsel med mulighed for at opleve bl.a. ARoS og Moesgaard Museum. Horsens, Ry og Silkeborg er også inden for rækkevidde.
Vores hjælpsomme reception inspirerer jer hjertens gerne til nye eventyr. Vi glæder os til at byde jer varmt velkommen!
Book på +45 86 52 09 55, post@hotelskanderborghus.dk eller udfyld nedenstående formular.
Efterårsopholdet indeholder:
Tjek ind fra kl. 14 på ankomstdagen
2 x 2-retters aftenmenu efter kokkens valg & mulighed for at tilkøbe dessert
2 x morgenbuffet
2 x frokost fra kl. 14 – 16
2 x overnatning i standard dobbeltværelse
Tjek ud inden kl. 10.30 på afrejsedagen
Hotellet er dyre- og røgfrit
Tilbuddet gælder 1/10 til 18/12 2024
Kun 1.099 kr.
Pr. person
Tillæg for enkeltværelse kr. 600,-
Book dit efterårsophold
Opholdet kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. Der tages forbehold for alt udsolgt.